Erfaringer med personlige lydserier

Britt Jakielsky Udklip af Britts lydserie	*Britt Jakielski* Kære Jørgen Tak for snakken i går. Hermed nogle betragtninger omkring brugen af CD'en: Det lød spændende med CD'en, men reelt kunne jeg ikke forestille mig, hvordanden ville være, eller hvad jeg kunne bruge den til. Spændt modtog jeg den, og satte den på lige før jeg skulle sove en aften. Lydene tiltalte mig meget, og lettere tankefuld spekulerede jeg på, hvornår mon "sætningen" ville blive flettet ind i de dejlige toner. Først langt henne i forløbet gik det op for mig, at "sætningen" VAR hele musikken, VAR selve musikken. Teknisk set er der nogle spændende effekter, som optog mig.Visse steder er det sådan, at der går resonans i hele rummet, andre steder er der overtoner med, og i atter en anden sammenhæng oplevede jeg, at lyden ligesom gik ind ad hvert sit øre og mødtes i midten af hjernen, hvor den stod og vibrerede. Fik vist ikke hørt hele CD'en til ende, førend jeg sov - en dejlig søvn. Næste morgen satte jeg CD'en på, da jeg skulle meditere. Havde ikke rigtigt nogen forestilling om, hvordan jeg skulle integrere den i meditationen, men havde haft til hensigt at lave nogle indre centreringsøvelser fra Jes Bertelsens bøger. Nåede dog ikke helt så langt, før noget helt andet skete .... Helt spontant og næsten omgående oplevede jeg en gåsehud over det hele og en form for sårbarhed. Ikke en emotionel sårbarhed, men mere som når noget går direkte ind i hjertet. Flere gange "trak det i mig", hvor jeg følte mig dybt berørt, uden at jeg helt vidste hvorfor. Til sidst begyndte jeg simpelthen at græde. Igen, ikke af emotionelle årsager, men som et udtryk for en hjerteåbning. Det var faktisk utroligt bevægende, men jeg følte mig en kende "dum", fordi jeg ikke anede, hvad der skete indeni. Det var en dyb oplevelse, men det bedste var endnu til gode. Virkningen af musikken levede ligesom i mig den dag som en form for nærvær, der ikke er nogen hverdagsoplevelse. Om aftenen satte jeg mig for at meditere, men ventede ikke, at oplevelsen ville gentage sig. Så der var musikken, og der var meditationen, men der var ingen forventning om nogen kombination mellem de to. Straks skete der dog det, at jeg begyndte at hulke helt vildt. Først sad jeg og undrede mig såre, men lod bare komme, hvad der kom. Tænkte "og jeg er slet ikke spor ked af det, gad vide hvad der mon sker". Med et huskede jeg noget, som det var meget længe siden, jeg havde oplevet. Blev opmærksom på, at der var en meget, meget speciel og særlig energi tilstede i rummet og ligesom fyldte rummet. SÅ huskede jeg. Ved ganske særlige, enkelte lejligheder, hvor der kommer, hvad jeg gerne tidligere har betegnet som "fint besøg" (dvs. højere åndelige væsener), fyldes rummet af en ganske særlig energi, som gør, at man hulker helt vildt uden helt at forstå hvad der foregår. Ingen kedafdethed - bare reaktionen, kombineret med en hjerteåbning, overgivelse, kærlighed og taknemmelighed, som taler sit helt eget, tydelige sprog. Det er energien i rummet og hjerteenergien, der fortæller, at det er dette særlige, sjældne og højt værdsatte nærvær, som er tilstede - og ikke bare en eller anden følelsesforløsning. Oplevelsen varede i en halv time (havde sat CD-afspilleren på "repeat all"). Først da forlod denne særlige energi rummet igen, og tingene blev mere genkendelige og dagligdags. Selvom jeg ikke siden da har haft så dybe oplevelser med CD'en, er det alligevel sådan en sært bekendt følelse at benytte den i forbindelse med meditation. Som noget meget velkendt, meget kært. Andre gange kan jeg have mere fokus på lydvibrationerne og bare lytte og mærke, hvad der sker i kroppen. Og hvor kunne jeg ønske at spille den forholdsvis højt og mærke, hvad der så sker i kroppen og i de finere legemer, men boligforholdene gør, at den indtil videre har været afspillet i mære dæmpet lydstyrke. Havde på forhånd forestillet mig, at det nok var en CD, jeg ville spille én eller nogle få gange, men den har meget mere i sig, og jeg føler mig langt fra færdig med at bruge den. Jeg er rigtig, rigtig taknemmelig for den CD. I forbindelse med selve lydoptagelsen kom jeg til at tænke på, at der er forskel på, om man siger sit navn, eller om man siger en sætning, som handler om noget, som står ens hjerte meget nært. Der kommer en særlig hjerteklang med i ordene. Så vil man benytte lydstykkerne til meditation, tror jeg ikke, det er lige meget, hvad man vælger at sige. Tusind tak! Håber vi snakkes ved igen. Kærlige hilsener Britt Britt sagde ordene 'Min vej er Christus vejen'.