Per Helge Kofod Jensen |
Per Helge Kofod Jensen
Det er med stor glæde, jeg her bidrager med lidt af mine erfaringer med Jørgen
Mortensens strakte lyd. Der er for mig at se tale om noget unikt – banebrydende,
noget enestående genialt og enkelt. Vi står ved begyndelsen og ser ud i et nyt
lyst og åbent land, det er som vi står over for en ny æra, der her er taget hul
på.
Jeg føler stærkt at denne ”opdagelse” vil få - og indeholder - vidtrækkende
muligheder og perspektiver for os som mennesker i vores personlige som åndelige
og videnskabelige udvikling, omkring lyds skabende og forvandlende evner – ”alt
har en lyd, en vibration, en energi”.
Det var lyd, der skabte dette univers, lyd som startede hele udviklingen, en
udvikling som stadig foregår og fortsætter i det uendelige. Jeg føler det rækker
langt ud over denne dimension . Da jeg lyttede til ”min egen musik” senest,
oplevede jeg bla.: Varme omkring brystet, en blød varme omkring hjertecenteret –
luftige forfriskende bevægelser, lysoplevelser – lyståger, lysslør og spiraler
aaf lys ud for brystet. Senere så jeg en perfekt pyramide ( i lys, i nuancer og
farver vi ikke er så vant til at se i vores verden, men som er ved at blive mere
kendte her, i et landskab hvor der også var klipper ) og så flere lys, energi og
føle oplevelser. Det føltes som en dejlig og stærk afbalancerende spirituel
healing, som virkede ind overalt i min helhed, på alle planer i mit energifelt,
indefra og ud. Bagefter var følelsen hel.
Jeg så her en mindre og finere pyramide i sort og sort lys, og lysklare nuancer.
Jeg følte, jeg havde været i en god egenterapi, -følelsesmæssigt, emotionelt,
mentalt, og fået afbalancerende spirituel healing, som havde virket ind på alle
planer og niveauer. Jeg havde det bare dejligt, følte mig fri og vel tilpas.
Egenterapi ud fra ord jeg selv har udtalt – sammen med behandling (genopretning)
i ét. Hvad kan være mere virksomt? Hvad kan man mere forlange? Det er da
genialt, og så på en CD, som kan høres flere gange!
Musik lavet ud fra ord man selv har udtrykt med indhold og mening som går
dybere, højere og længere ud end man selv føler man rækker. Dette åbner for
indholdet på en måde som gør at ens eget system og energifelt absorberer og
smelter sammen med lydene. Integrerer – energien – vibrationerne – indholdet af
indpakningen – essensen, som er indeholdt i ordene. Sagt på en anden måde ”det
går helt rent ind” Dette er min ydmyge oplevelse.
Tak Jørgen Ordene som blev udtalt er: Lyset bliver både frigjort og
integreret på jorden her.
Per Helge Kofod Jensen er "Universel rådgiver, spirituel healer med livslang
erfaring". |
|